I 2021 ændrede kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard Asger Jorns værk Den foruroligende ælling på Museum Jorn. Ibi-Pippi kaldte handlingen kunst, mens museet og retten betragtede den som groft hærværk. Sagen satte gang i en debat om kunstnerisk frihed, ejerskab og lovens grænser.

Dokumentarserien begyndte, da tv-tilrettelægger David Peter Fox og Ibi-Pippi kom i kontakt med hinanden via Facebook. Kort før Højesterets dom ringede David til Ibi-Pippi og foreslog at følge sagen og dens videre udvikling i en dokumentar. Ibi-Pippi sagde hurtigt ja. David kontaktede derefter dk4, som ønskede at vise det første afsnit. Projektet voksede snart til en serie, som dk4 har fulgt og vist fra begyndelsen.

David Peter Fox har arbejdet for både DR og Det Danske Filminstitut og er uddannet fra Den Danske Filmskole. Han har specialiseret sig i dokumentarfilm og står i denne serie for tilrettelæggelse, optagelse og klipning. David er også kendt for kunstprojektet Talking Statues, hvor historiske statuer får en stemme og fortæller deres egne historier.

Mange medvirkende

I serien møder vi også andre kunstnere, blandt andre Jens Haaning og Kristian von Hornsleth. Gennem dem får seerne indblik i kunst, der udfordrer samfundets normer og bevæger sig tæt på lovens grænser. Hornsleth er en nær ven af Ibi-Pippi og medvirker gennem store dele af serien. Hans perspektiv og tilstedeværelse er blevet en vigtig del af fortællingen. Samarbejdet med både ham og Jens Haaning har været en stor fornøjelse.

En særlig tak skal lyde til Ibi-Pippis kone, Tine, som er en af seriens hovedpersoner. Hun holder styr på de mange praktiske og personlige forhold, både mens Ibi-Pippi afsoner, og når han er hjemme. Hendes indsats og perspektiv giver serien et menneskeligt blik på konsekvenserne af sagen og viser, hvordan begivenhederne påvirker livet omkring kunstneren.

Drømmen

For et år siden købte Ibi-Pippi og Tine et hus, og det så ud, som om historien endelig havde fundet sin afslutning. Efter retssagen, dommen og afsoningen kunne de begynde på et nyt kapitel. Huset lignede en drøm – en drømmebolig med plads til både kunsten, hverdagen og en køkkenhave. På det tidspunkt troede vi, at serien var færdig. Kameraet kunne slukkes, og Ibi-Pippi og Tine kunne få ro.

Men sådan gik det ikke.

Jeg besøgte dem i det nye hus og fortsatte med at følge et drama, der tilsyneladende ikke ville slutte. Midt i forsøget på at skabe en ny hverdag dukkede endnu en retssag op. Denne gang handlede sagen om Toksisk maskulinitet, et værk, som Ibi-Pippi havde skabt under sin afsoning. Endnu en gang blev spørgsmålet om grænsen mellem kunst og kriminalitet aktuelt.